Køb eller nyd blot blomsterne

Blomsterfestival lørdag og søndag byder på blomstrende nyheder og underholdning

Passionsblomsten er en af nyhederne på dette års blomsterfestival. Arkivfoto: Grete Dahl

Passionsblomsten er en af nyhederne på dette års blomsterfestival. Arkivfoto: Grete Dahl

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Lørdag klokken 10 åbner den 17. udgave af Blomsterfestivalen i Bangsbo Botaniske Have med flaghejsning og kanonsalut. Blomsterfestivalen er åben lørdag og søndag kl. 10-17.67 udstillere har meldt deres ankomst. Deres udstillinger vil være et supplement til den i forvejen meget smukke flora i Bangsbo Botaniske Have. Men de vil selvfølgelig også gerne dele deres viden om blomster - og sælge ud af de mange tilbud. Jørgen Christensen fra Blomsterfestivalens styregruppe fortæller, at der også er spændende nyheder i år. Nogle steder har roserne taget skade efter tre trælse vintre. En af festivalens trofaste udstillere er klar med 250 nye engelske roser. I følge Jørgen Christensen er passionsblomster en anden spændende nyhed i år. I hele verden findes 420 arter af kødædende planter, hvoraf nogle få kan ses på blomsterfestivalen. De kan klare sig på fattig jord, fordi de har den særlige evne at kunne fange og fordøje levende dyr. Det giver planterne næring. Tre udstillere bidrager med stort udbud af hosta, der især er populære på grund af løvets mangfoldighed. Men der er selvfølgelig også pelargonier, kaktusser, klematis, fuchsia og mange flere blomster, buske og træer - foruden alt det andet, der skal til i haven. På scenerne er der underholdning i form af sang, musik, forskellige former for dans og gymnastik. På pladsen kan man selvfølgelig også få stillet både sult og tørst. Og så krydser alle fingre for godt vejr til den todages blomsterfestival.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.