Køb en avis og støt

Hans Henrik Rasmussen
Arkivfoto
9. oktober 2016 06:00

Friske og glade spejdere ringer måske på din dør en af de kommende dage, og tilbyder dig at købe Y`s Men`s Nyt, en lodseddel- og annonceavis, hvis overskud går til børne- og ungdomsarbejde i lokalområdet, samt humanitært arbejde her hjemme og i udlandet.

- Vi håber, du vil købe en og gerne flere aviser af spejderne, siger Frede Gøttler.

Avisen udarbejdes og udgives af Y`s Men i Østhimmerland.

Som nævnt er det en avis med en lodseddel, så du har chance for at få gode gevinster og samtidig støtte det frivillige arbejde i spejdergrupperne. For eksempel kan du vinde et rejsegavekort på 5.000 kr.

I Y`s Men mener vi, det er vigtigt at holde gang i spejderarbejdet og andet ungdomsarbejde, ikke mindst fordi mange børn og unge bruger meget tid med mobiltelefoner og computere, og ikke alle disse aktiviteter er lige gode til at udvikle de unge mentalt, socialt og fysisk. Vi mener, at spejderlivet er med til at give børn og unge mere forståelse for vore medmennesker, og for sammenhængen mellem menneskelivet og naturen, og hvor vigtigt det er at værne om den natur, der er grundlag for alt liv på jorden. Derfor støtter vi det frivillige spejderarbejde og andet børne- ungdomsarbejde.

De fleste vil nok mene, at det er et sundt princip, at de unge selv er med til at skaffe nogle af de penge, det koster at holde blandt andet spejderarbejdet i gang, derfor glæder det Y`s Men i Østhimmerland, at spejderne tager fat med at sælge aviser. For hver avis de sælger, får deres gruppe et beløb, og de kan desuden søge om tilskud til køb af større ting, f.eks. et telt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...