Aalborg

Køb lygte

I næste uge kommer der mange både til Aalborg, og det bliver dejligt at se på også fra vandsiden.

Sidste gang det var her, lå jeg ude på fjorden i min båd sammen med venner og så fyrværkeriet. Det var flot. Men til jer, der sejler rundt i mørke uden lys på - og der var en hel del - vi kan ikke se jer, og der var flere, der var ved at støde sammen. Hvad tror I, der sker, hvis en lille gummibåd eller jolle uden lys bliver ramt? Man kan dø af det. Køb en lygte med hvidt lys og sæt den på et skaft. Mere skal der ikke til. Politiet skal også være på vandet under sådan et engagement. God fest til alle.