KØBELOVEN I KORTE TRÆK

Butikskøb er bindende, og der er intet i loven, der siger, at man har fortrydelsesret. Det har man dog, hvis man aftalte det, da man købte, hvis butikken selv reklamerer med det, eller hvis det er normalt og velkendt, at butikken altid giver kunderne lov til at fortryde. Går en vare i stykker inden to år, efter at den er købt, kan man klage og kræve at få varen byttet eller repareret. Reglerne gælder også for brugte varer, men ikke for batterier, elpærer, madvarer og andre ting, der ikke normalt kan holde to år. Går varen i stykker det første halve år af den to-årige reklamationsperiode, formoder man, at fejlen var på varen ved leveringen - og så er det sælgerens opgave at bevise, at det ikke var tilfældet. I de sidste halvandet år af reklamationsperioden er det kunden, der skal bevise, at varen fra starten var itu eller havde mangler. Efter den nye købelov er det som udgangspunkt forbrugeren, der kan vælge, om en defekt vare skal ombyttes til en ny eller repareres. Har en ny bil defekt blinklys, er det ikke imidlertid ikke realistisk, at man får ny bil, men derimod skaden repareret, og omvendt er der næppe grund til at sætte en stor reparation i gang af en brødrister til 300 kroner, som kan byttes i stedet. Mange tror, at der står i loven, at man altid kan fortryde købet af en vare og få pengene tilbage. Det siger loven intet om. Det er forretningerne selv, der tilbyder dette i visse tilfælde. Det er altid en god idé at klage hurtigt, hvis der er grund til det. I den nye lov hedder det, at hvis man klager inden to måneder efter, at fejlen er opdaget, er det sket i rimelig tid. Det er en god idé at gemme bonen i to år, for så længe er kvitteringen gyldig som dokumentation for en mulig klagesag.