Håndbold

København Håndbold får EHF Cup-wildcard

Sidste sæsons fjerdeplads i kvindernes håndboldliga har fået et wildcard til EHF Cuppens kvalifikation.

København Håndbold-cheftræner Claus Mogensen kan se frem til at spille europæiske kampe i den kommende sæson. (Arkivfoto)

København Håndbold-cheftræner Claus Mogensen kan se frem til at spille europæiske kampe i den kommende sæson. (Arkivfoto)

KØBENHAVN:København Håndbold skal også i den kommende sæson spille europæiske kampe.

Tirsdag har hovedstadsklubben fået tildelt et wildcard til EHF Cuppen. Det skriver København Håndbold på sin hjemmeside.

De tidligere danske mestre træder i den europæiske turnerings anden kvalifikationsrunde som et useedet hold.

- Det giver lidt ekstra krydderi på hverdagen at have det at se frem til, siger cheftræner Claus Mogensen på klubbens hjemmeside.

Playmaker Mia Rej glæder sig også.

- Det er altid noget specielt at komme ud i Europa og prøve sig af som hold og spiller, samtidig med at det giver nogle unikke oplevelser sammen som hold, siger hun.

København Håndbold blev nummer fire i kvindernes liga i den forgangne sæson efter at have tabt kampen om tredjepladsen til Odense Håndbold. Holdet deltog også i Champions League, hvor det blev til exit i mellemgruppen.

Herning-Ikast Håndbold og Nykøbing Falster Håndbold (NFH) deltager også i kvalifikationen til EHF Cuppen i den kommende sæson. Førstnævnte træder ligesom København ind i anden kvalifikationsrunde, mens NFH først skal spille i tredje.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst