Københavns Politi indfører visitationszone efter skyderier

En visitationszone er onsdag aften indført på Nørrebro og Nordvestkvarteret efter flere skyderier.

Københavns Politi har efter flere skyderier med øjeblikkelig virkning indført visitationszone i det skraverede område. Visitationszonen gælder indtil 3. oktober. Foto: Københavns Politi/Handout/Ritzau Scanpix

Københavns Politi har efter flere skyderier med øjeblikkelig virkning indført visitationszone i det skraverede område. Visitationszonen gælder indtil 3. oktober. Foto: Københavns Politi/Handout/Ritzau Scanpix

Københavns Politi har onsdag aften med øjeblikkelig virkning indført visitationszone på dele af Nørrebro og Nordvestkvarteret.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Visitationszonen indføres efter den seneste tids skyderier i og omkring København. Senest blev der onsdag aften affyret flere skud i Ragnhildsgade i Nordvestkvarteret.

- Vi tager skyderierne på Nørrebro meget alvorligt – skud i det offentlige rum er fuldstændig uacceptabelt. Derfor er vi også massivt tilstede i området, så borgerne kan føle sig trygge, hedder det i en udtalelse fra politidirektør Anne Tønnes onsdag aften.

- Samtidig har vi her til aften etableret en visitationszone i området. Vi kommer til at gå benhårdt efter gerningsmændene,

Ifølge politiet bunder skyderierne i en konflikt mellem to kriminelle grupperinger omkring indre Nørrebro og Nordvestkvarteret samt en gruppe i Greve.

En visitationszone betyder, at politiet har ret til at visitere personer og biler, selv om man ikke han en konkret mistanke mod en person.

Visitationszonen dækker området mellem Nørrebrogade–Fælledvej–Nørre Alle–Universitetsparken–Lersø Parkallé–Rovsingsgade–Tagensvej–Tuborgvej–Tomsgårdsvej–Frederikssundsvej–Nørrebrogade.

Borgere i det område må finde sig i uden videre at blive visiteret frem til 3. oktober klokken 12.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.