Københavnsk band i Aalborg

Aalborg 1. september 2005 06:00

AALBORG: Der er mulighed for en anderledes musikoplevelse, når københavnske von Schelling gæster Aalborg ved to arrangementer i weekenden. Bandet spiller skæv og melodiøs pop/rock med danske tekster inspireret af bl.a. Bob Dylan og Morrisseys romantisme. Fredag aften kl. 21 kan bandet opleves på 1000Fryd. Aftenen begynder og slutter med gedigent rockdisko, hvor dj Peter May vender plader. Søndag kl. 15 spiller von Schelling ved kunstudstillingen Exit B5 i Dansk Eternits nedlagte fabriksbygninger. Arrangementet begynder kl. 14 med rundvisning i fabrikshallerne ved Normann Lambrechtsen, der efter 42 år hos Dansk Eternit kan fortælle mange gode historier om stedet. 10 professionelle kunstnere udstiller værker, og von Schelling leverer den musikalske kulisse.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...