Københavnsk håndboldprojekt: Vi skal være i top-4

Målet for København Håndbold er at blive en fast del af toppen i dameligaen, siger træner Martin Albertsen.

Københavnsk håndboldprojekt: Vi skal være i top-4

København Håndbold skal på sigt være en fast del af toppen i Dame Håndbold Ligaen.

Det fastslår træner Martin Albertsen på dagen, hvor den nye klub blev præsenteret på et pressemøde i Zoologisk Have.

- Vi skal allerede i det første år være blandt de seks bedste i Danmark og få spillet et nyt hold sammen bestående af FIF-spillere og spillere udefra.

- Holdet skal etableres og spille med i top-fire. Derefter skal vi bevare den position, siger Albertsen.

Spørgsmål: Skal København Håndbold udfylde AG Københavns tidligere position i hovedstaden?

- Med det medieopbud, der var i dag, så må jeg sige, at der er en kæmpe interesse for projektet. Jeg har været ansat i store klubber, og jeg har aldrig oplevet en lignende interesse.

- Jeg ved, at det bliver hårdt arbejde at få det til at køre på skinner.

- Det er vigtigt at få vendt stemningen i København, så folk kommer ud og ser damehåndbold. Dem, der ser damerne på tv, vil vi have ud at se håndbold live, fastslår Martin Albertsen.

København Håndbold præsenterede torsdag flere af de spillere, der bliver en del af det nye håndboldprojekt.

Blandt navnene er de to Viborg HK-spillere Pernille Larsen og målmanden Søs Søby. Også FIF-profilen Christina Krogshede er om bord.

Det økonomiske fundament for klubben er ifølge Martin Albertsen sikret i de tre første år.

København Håndbold kan fra dag et optræde i landets bedste håndboldrække, da klubben overtager FIF's ligalicens.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst