Børnepasning

Køber børnehave i Vegger tilbage

Vesthimmerlands Kommune må hive fire millioner op af kassen

Børnehaven i Vegger bliver nu kommunens ejendom.

Børnehaven i Vegger bliver nu kommunens ejendom.

VEGGER:- Vil vi gerne have vores penge tilbage, tak... Sådan lyder beskeden nu fra Sparekassen Himmerland og Spar Nord til Vesthimmerlands Kommune. De to pengeinstitutter har bedt Vesthimmerlands Kommune om at købe børnehaven i Vegger, som de to pengeinstitutter i en lang årrække har ejet sammen. Pris: 3,8 millioner kroner. Pengene må op af kommunekassen efter at Spar Nord og Sparekassen Himmerland har hevet en gammel aftale med Aars Kommune fra februar 1999 op fra skufferne. Aftalen er helt klar - og betyder, at Vesthimmerlands Kommune værsgo" har at finde næsten fire millioner kroner til køb af børnehaven nu og her. I starten af 1999 stod den gamle Aars kommune med et budget der lige var vedtaget, og hvor der ikke var sat penge af til en ny børnehave i Vegger. Men alligevel ville kommunen frygtelig gerne kunne tilbyde de dengang mange børnefamilier i Vegger nogle ordentlige børnehave-forhold i byen. Tidligere kommunaldirektør i Aars, Keld Jørgensen husker tydeligt sagen. - Der var ikke afsat penge til en ny børnehave i Vegger på det budget, der dengang lige var vedtaget, men for at sige det ligeud, så havde børnene i den gamle børnehave i Vegger nogle kummerlige forhold. Derfor ville vi gerne bygge noget nyt, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre. - Under et møde med de to pengeinstitutter blev det nævnt, at kommunen godt kunne tænke sig, at der blev bygget en ny børnehave, og så tilbød Sparekassen Himmerland og Aars Bank (nu Spar Nord, red.) at de gerne ville opføre den mod at kommune købte bygningerne tilbage efter en 10-årig periode, husker Keld Jørgensen. - Jeg synes, det var en rigtig god aftale. De to pengeinstitutter gik ind og hjalp Aars Kommune - og børnene i Vegger fik nogle ordentlige forhold, siger den tidligere kommunaldirektør. Aftalen betød, at der hurtigt kunne opføres nogle tidssvarende lokaler for børnehaven på Himmerlandsgade 28 i Vegger. Der blev så blev lavet en 10-årige lejekontrakt mellem kommunen og de to pengeinstitutter. Og siden engang har kommunen lejet sig ind i bygningerne. Men nu er lejeaftalen løbet ud - og det betyder, at kommunens købspligt til bygningerne er trådt i kraft. Prisen for at opføre byggeriet dengang var omkring 2,5 mio. kr. og den pris skulle så reguleres med nettoprisindekset, hvilket betyder, at kommunen skal købe bygningerne tilbage for nøjagtig 3,84 millioner kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste