EMNER

Købmænd i Svankjær i 25 år

Den 22. maj 1982 startede Poul og Lone Sørensen som selvstændige købmænd i Svankjær.

Lone og Poul Sørensen har på tirsdag været købmænd i Svankjær i 25 år. Foto: Carsten Hougaard

Lone og Poul Sørensen har på tirsdag været købmænd i Svankjær i 25 år. Foto: Carsten Hougaard

Frem til 1990 drev parret forretningen på små 100 kvadratmeter på Hedegårdsvej. Åbningstiden var dengang fra kl. 7 til 21 - alle ugens dage. - Vi havde slet ikke nogen forudsætninger søm købmænd, da vi sprang ud i det. Jeg var 21 år og Lone 22. På det tidspunkt var hun ved at uddanne sig som lærer og jeg var ansat i osteproduktionen på Mejerigården i Thisted, fortæller Poul Sørensen. På trods af de manglende forudsætninger fandt parret straks den rette melodi og oprettede straks efter en købmandsbutik i Morup Mølle samt en døgnkiosk i Bedsted. Især til butikken i Morup Mølle knytter der sig en anekdote, som Poul Sørensen smilende fortæller om. - Jeg så i avisen, at selskabet Her & Nu fra Silkeborg søgte udlejningsejendomme. Så det endte med, at jeg solgte ejendommen for 800 par cowboybukser flere hundrede kvadratmeter gulvtæppe samt 70 cykler, siger han. Især om bukserne husker han, at de ”havde en god vidde - især i det ene bukseben”. Benzin og olie Da parret i 1990 overtog den nuværende butik efter Brugsen, overtog de samtidig benzinstationen fra OK. Men da OK helst så, at deres benzinstandere var placeret foran en Brugs, kom brændstoffet i stedet fra Uno X. - Samtidigt begyndte vi med at få fyringsolie fra dem. Efterhånden solgte vi så meget fyringsolie, at vi havde en lokal vognmand til at køre for os. Og på det tidspunkt blev det for meget for Uno X. De så hellere, at vi holdt os til benzinsalget, siger Poul Sørensen. Det blev optakten til, at Poul og Lone Sørensen stiftede deres eget olieselskab, I dag har parret - foruden i Svankjær - tankstationer i Vorupør, Snedsted, Bedsted, Oddesund Nord og Koldby. Desuden har de en part i tanken i Bøvlingbjerg ved Lemvig samt leverancen til anlægget i Sejerslev på Mors. Og ifølge Poul Sørensen er man konstant på udkig efter nye, egnede emner. Der er reception i butikken på tirsdag.