Købmand og køkkenskriver

Købmandsslægten Cloos satte gennem årtier markante fingeraftryk på Frederikshavn.

Carl Åge Østergaard
En statelig familie. Christian Ludvig Cloos med hustruen Oline ved sin ene side og sønnen Christian ved den anden.
Frankrig 20. december 2010 13:03

Mest kendt er Christian Cloos (1863-1941). Men det var faderen, Christian Ludvig Cloos, som lagde grunden til familieforetagendet. Det skete i 1854, men i 1857 trådte hans forretning i betalingsstandsstandsning, fortæller arkivar Erik Christensen. I årene efter opbyggede Cloos en stor virksomhed med eksport af blandt andet smør og kød til England. Sønnen, Christian Cloos, fik en international uddannelse og var bl. a. i mesterlære hos franske vinkøbmænd. Han videreførte faderens virksomhed, men kul- og og koksimport som vigtigste indtægtskilde. Han ejede pakhuse og ejendomme og sågar et fransk vinslot. Han var belgisk, hollandsk, fransk og norsk konsul og formand for Provinshandelskammeret. Han havde internationale forbindelser, og var i stand til at hjælpe den danske regering med at løse en penibel situation efter et skib med engelske krigsfanger strandede ved Skagen under 1. verdenskrig. Han dyrkede det franske. På Lokalhistorisk Arkiv findes en brevveksling mellem Cloos og en fransk professor om fransk fonetik, fortæller Erik Christensen. En omfattende brevveksling mellem Christian Cloos og hans mor, Oline, og hans meget udførlige dagbøger er bevaret. Christian Cloos døde ugift i 1941 og efterlod en efter tidens målestok enorm formue på en million kroner, hvoraf han havde testamenteret halvdelen til Frederikshavn Kommune. Kommunen arvede også hans jordbesiddelser i Flade Bakker, dog med en klausul om, at kommunen skulle opføre et udsigtstårn. Cloos satte klogeligt en tidsfrist på. Tårnet skulle stå færdigt senest 50 år efter hans fars død. Cloostårnet blev opført i 1962 - det år tidsfristen udløb.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...