Købmand tættere på motorvej

Finn Ovesen har planer om ny butik med tankstation og eventuel grillbar nabo til rundkørslen i Haverslev

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Finn Ove­sen ser et stort kun­de­po­ten­tia­le blandt de man­ge bi­lis­ter på mo­tor­ve­jen i hans planlagte køb­mands­bu­tik tæt på motorvejsaf- og til­kørs­len i Ha­vers­lev. AR­KIV­FO­TO: PER KO­LIND

HAVERSLEV:Står det til købmand Finn Ovesen, indehaver af Super Spar i Haverslev og Nørager, så skal den nuværende købmandsbutik på Strandvejen i Haverslev flyttes østpå ud af landsbyen og placeres i helt nye rammer tæt på rundkørslen og motorvejstil- og frakørslen. - Min plan er at etablere en ny købmandsbutik på arealet sydvest for Jyllandsgade på mellem 1.000 og 1.200 kvadratmeter inklusiv de nødvendige lagerfaciliteter, fortæller Finn Ovesen. Ønske om konkurrence Afhængig af hvor stort et område der kan udlægges til decideret detailhandel tæt på motorvejen har Finn Ovesen også planer om at tilknytte et lavpris benzinselskab til den planlagte købmandsbutik. - Jeg har dog ingen planer om selv at drive en benzinstation ved siden af købmandsbutikken og forestiller mig af den kan etableres og drives 24 timer i døgnet på afregningsbasis eller en lejeaftale med et interesseret benzinselskab. Generelt tror jeg nemlig det vil være et aktivt for en købmandsbutik med et lavprisbenzinselskab tilknyttet, der på samme tid kan give de andre store selskaber langs motorvejene mere konkurrence, pointerer Finn Ovesen. I hans nuværende flytteplaner indgår også afhængig af de fremtidige byggemuligheder etablering af et cafeteria eller en stor grillbar, som andre i lighed med benzintankstationen skal stå for driften af. - Kigger man andre steder hen langs de danske motorveje, er der et også her et utroligt potentiale og et kanonhit at have et sted, hvor kunder både kan tanke benzin og indtage et måltid, forklarer Finn Ovesen. Selv om han indtil nu har gået meget stille med sine planer om at flytte Super Spar på Strandvejen i Haverslev tæt ud til motorvejs-til- og frakørslen, så har andre allerede vist interesse over for ham for at etablere detailhandel i området. - Og selv om jeg betragter mulige fremtidige kunder blandt bilisterne på motorvej som flødeskum eller en sidegevinst for omsætningen i købmandsbutikken, så er jeg godt klar over at der gemmer sig et stort kundepotentiale blandt de mange, der kører forbi i det daglige og måske kunne blive fristet af hurtigt at lægge deres indkøb så tæt på motorvejen, inden de kører videre, tilføjer han. Byggeri først i 2008 Oprindeligt havde han forestillet sig at de nødvendige planlægningsmæssige betingelser for at skabe mulighed for detailhandel tæt på motorvejen forbi Haverslev kunne være lovmæssigt på plads, så at det ville være realistisk at indlede byggeriet af en stor ny købmandsbutik næste år. - Men skal jeg være helt realistisk, så tror jeg først det bliver aktuelt engang i 2008, erkender Finn Ovesen. Han ser det ikke som et problem for den fremtidige omsætning, at Super Spar rykker ud af centrum af Haverslev. - Det giver mine kunder, der ikke ligefrem bruger bil til daglige indkøb, mulighed for lidt ekstra motion. Og for mine ældre kunder vil jeg selvfølgelig i en overgangsperiode yde en ekstra god service, lover Finn Ovesen.