Detailhandel

Købmand truet af lukning

Omsætningsnedgang truer butikken i Ydby - kunder i aktion

Købmand Annette Magnussen har en flot butik, men mangler flere kunder. Foto: Knud Erichsen.
Købmand Annette Magnussen har en flot butik, men mangler flere kunder. Foto: Knud Erichsen.

YDBY: Det startede rigtig godt for den nybagte købmand Anette Magnussen, Ydby, da hun 1. juni 2008 overtog købmandsforretningen i Ydby efter Hans Grønkjær. Hun kunne således notere flot omsætningsfremgang - og fremtiden som selvstændig købmand så lovende ud, hvilket motiverede hende til forskellige forbedringer og udvidelse af butikken.

I dag knap fem år senere er situationen knap så positiv, hvor samfundet har gennemlevet årtiers værste økonomiske krise. Det har kunnet mærkes i lokalområdet, hvor forretninger forsvinder.

- Vi er bestemt hårdt ramt - her i butikken har vi haft en markant omsætningsmæssig tilbagegang på 20 - 25 procent, siger hun.

- Vi overlever ikke et år mere uden større opbakning fra lokalområdet. Vi kan ikke leve af landevejshandlen og turisterne alene. Derfor er det i sidste ende borgerne selv, der bestemmer om vi fortsat skal have en købmandsbutik i Ydby, fastslår købmanden.

I den forbindelse glæder det købmanden, at nogle kunder har taget initiativ til at ændre på situationen. Således er der blevet husstandsomdelt flyers, hvor borgerne opfordres til at gøre flere indkøb i Ydby, så omsætningen kan øges og købmanden kan overleve.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden