Detailhandel

Købmandsbygning får nyt liv

Løgstør-købmand har overtaget tidligere købmandsbutik i Arentsminde

Kris­ti­an Mor­ten­sen har over­ta­get den tid­li­ge­re køb­mands­bu­tik ved ho­ved­ve­jen i Ar­ents­min­de. ar­kiv­fo­to: jens mor­ten

Kris­ti­an Mor­ten­sen har over­ta­get den tid­li­ge­re køb­mands­bu­tik ved ho­ved­ve­jen i Ar­ents­min­de. ar­kiv­fo­to: jens mor­ten

ARENTSMINDE:Borgerne i Arentsminde kan nu se frem til, at der atter kommer liv i bygningen Thyvej 20, Arentsminde, hvor der tidligere har været købmandsforretning. Efter at ejendommen har stået tom i et par år, har købmand Kristian Mortensen, Løgstør, købt den af købmand Gunnar Weiss, Brovst. Overtagelsen har fundet sted. Kristian Mortensen har indviet sin nye bygning med salg af fyrværkeri til nytår. - Jeg ved endnu ikke, hvad bygningen skal bruges til, siger Kristian Mortensen, der i første omgang har sat ¿Til salg¿ og ¿Til leje¿ skilte op på facaden. Hvis det ikke lykkes at finde en køber eller en lejer, som vil skabe liv i bygningen, vil han lave en afdeling af sin forretning i Løgstør, Købmandens Handelscenter. Her sælger han bl.a. blomster, brugskunst og partivarer. - Købmandens Handelscenter i Arentsminde skal i givet fald holde åbent onsdag, torsdag, fredag og lørdag, siger Kristian Mortensen, der tidligere har drevet SuperBest forretninger i Aalborg og Løgstør. SuperBest bygningen i Løgstør solgte han efter 17 år til Brugsen for godt et år siden og åbnede i stedet Købmandens Handelscenter i den gamle brugs i Jernbanegade 37.