Købmandsgård er forbedret for 600.000 kroner

Gundersteds hyggelige købmandsgård har fået nyt på hylderne

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Henrik Bo

GUNDERSTED:De er vant til at have lidt af hvert på hylderne. Men fredag eftermiddag var det en ganske særlig vare, som Gundersteds købmænd kunne vise frem.

En helt ny hal, som de selv havde hjulpet med at finde penge til, stod og skinnede på den landsby de er blevet en uadskillelig del af.

Og også på de knap 100 gæster, der var kommet for at se den officielle indvielse.

”Congratulations”, spillede Kimbrergarden, da den nye port gik op. Her er servicerum, lager, pillefyr og to offentlige toiletter, som købmandsgården i bogstaveligste forstand kommer til at sidde mest på.

”Congratulations”, spillede Kimbrergarden, da den nye port gik op. Her er servicerum, lager, pillefyr og to offentlige toiletter, som købmandsgården i bogstaveligste forstand kommer til at sidde mest på.

600.000 kroner har det kostet at få hallen op at stå. Og så har man endda ikke regnet de hundreder af frivillige arbejdstimer med, der er brugt på at holde produktionsprisen nede.

- Der er nogle år siden, at vi gik i gang med det her. Det har taget sin tid at finde finansiering og få det opført, sagde formanden for købmandsgården i Gundersted, Kjeld Østergaard blandt andet, da han holdt tale ved indvielsen.

Den foregik selvfølgelig i svedende godt vejr. Majsolen så ingen grund til at spare på kræfterne i den smeltende varme landsby. Kun borgmester Per Bach Laursen (V) formåede at holde jakken på i forsamlingen, da han uden manuskript kom med sin del af indvielsen:

- Jeg får næsten en klump i halsen, når jeg er her og ser, hvad I har fået lavet i samarbejde med gode kræfter. Jeg er glad for, at vi har et samfund, hvor alle skal have en plads i tilværelsen. Og Gundersted havde ikke haft en købmandsgård nu, hvis ikke det havde været for jer, sagde han blandt andet.

Derpå fik Per Bach Laursen en gylden hæksaks stukket i hænderne til at klippe det røde bånd over.

I det gode vejr udviklede indvielsen sig nærmest til havefest med grillpølser, øl og sodvand ved bænkene.

I det gode vejr udviklede indvielsen sig nærmest til havefest med grillpølser, øl og sodvand ved bænkene.

Hygggelig nabo-larm

Det er faktisk 17 år siden, at projektet, der hører under kommunens beskyttede værksteder, blev til noget.

Dengang var de nye købmænd og byens beboere og alle tøvende og forsigtigt positive. Nu kan ingen rigtigt forestille sig, at der ikke var en købmandsgård med 20 købmænd midt i byen.

- Vi hugger blandt andet mellem 300 og 400 rummeter brænde om året. Det larmer, når vi går i gang med motorsaven bag laden, men vi hører at folk savner lyden, når den ikke er der, fortæller en af stedets faste pædagoger, Dorthe Pedersen.

Foto: Henrik Bo

Foto: Henrik Bo

Den lokale aktionsgruppe - EUs såkaldte LAG-midler - har fundet 240.000 kroner frem somm den største bidragyder. Lokale- og Anlægsfinde står for 120.000 kroner, mens der er solgt for 90.000 kroner andelsbeviser i hallens hvide vægge.

En ven af stedet, der ønsker at være anonym doblede op på de 90.000 kroner, og så var det sådan set bare at komme i gang emd at grave, støbe, hamre og skrue.

- Det var faktisk Arbejdstilsynet, der satte det i gang. De gjorde opmærksom på, at den gamle lade, der stod her før, på mange måder ikke levede op til kravene. De ville ikke vende tilbage, før det var i orden. Og det er det nu, sagde Knud Olav Christiansen, leder af Vesthimmerlands beskyttede værksteder, ved indvielsen.

Om formiddagen var 120 af værkstedernes 165 brugere kommet forbi for at fejre den nye del af værkstedsfamilien.

Foto: Henrik Bo

Foto: Henrik Bo

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.