Økonomisk kriminalitet

Købte møbler til krakket virksomhed

Dømt for bedrageri for køb af designmøbler til krakket virksomhed

Arkivfoto

Arkivfoto

AALBORG:En 42-årig mand fra Hjørring blev tirsdag ved Retten i Aalborg idømt 60 dages ubetinget fængsel for bedrageri mod et møbelfirma i Aalborg.

Den 42-årige, der er bekendt med livet på den forkerte side at tremmerne, udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Manden er således tidligere straffet for bedrageri og afsoner for øjeblikket en dom på et år og ti måneders fængsel for samme type forseelser.

Nægtede konkurs

Hjørringenseren var tidligere ejer af en virksomhed, som var gået konkurs 14 dage før, han henvendte sig til møbelfirmaet for at købe fire designstole til en samlet værdi af 26.607 kroner.

Møbelfirmaet tjekkede mandens virksomhed hos Skat, der endnu ikke havde fået hæftet prædikatet ”konkurs” på virksomheden. Derfor lugtede møbelfirmaet ikke lunten, og solgte de fire stole til den 42-åriges virksomhed.

Manden, der blev dømt for bevidst at bedrage møbelfirmaet, nægtede i retten, at hans selskab var gået konkurs på købstidspunktet, ligesom han ikke anede, hvor de fire designstole siden er blevet af.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst