Købte narko til nytårsfesten
Politiet troppede op og konfiskerede det inden festen
AALBORG: En 47-årig mand havde forberedt den helt store nytårsaften til sine venner.
Han havde endda købt 133 gram hash og godt 32 gram amfetamin til et sammenskudsgilde med vennerne, når 31. december skulle blive til 1. januar og den første dag i 2013.
Men politiet fik et anonymt tip og troppede op og ransagede mandens bolig fredag 28. december.
Narkoen konfiskeret
På en hylde fandt betjentene narkoen fordelt i små salgsposer ved siden af en digitalvæg, og det blev alt sammen konfiskeret.
Torsdag måtte den 47-årige så møde i retten, hvor han erkendte forløbet og besiddelse af narko delvist til videresalg.
Han er tidligere straffet for besiddelse af narko og blev idømt tre måneders fængsel, oplyser anklager Sebastian Reventlow.
Den 47-årige modtog dommen.