Køer løb rundt på motorvejen

Flere undslupne køer havde forvildet sig ud på motorvej E39 ved Hjørring

Arkivfoto

Arkivfoto

HJØRRING:Det var et noget usædvanligt syn som mødte flere bilister på motorvejen ved Hjørring lørdag ved 13-tiden.

For 8-9 køer løb rundt på motorvejen mellem frakørsel 3 Hjørring C og frakørsel 4 Hjørring S.

Politiet var hurtigt på stedet og dirigerede trafikken, og samtidig forsøgte betjentene at få styr på de store dyr.

Køernes ejer blev tilkaldt, og det lykkedes at indfange alle de undslupne køer i løbet af en times tid, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.

Køerne var sluppet ud af en indhegning et stykke fra motorvejen, for inden de blev spottet på motorvej E39, gik de rundt langt jernbanesporet lige syd for banegården i Hjørring.

Politiet har kigget nærmere på indhegningen, og der er ikke noget som tyder på, at indhegningen ikke været lavet efter forskrifterne.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.