Køkken er grydeklar

Nu stiftes selskab, der skal lave mad til psykiatri og plejehjem

Medarbejderne i køkkenet på Risagerlund virksomhedsoverdrages til det nye selskab Nordjysk Mad I/S. Arkivfoto: Bent Bach

Medarbejderne i køkkenet på Risagerlund virksomhedsoverdrages til det nye selskab Nordjysk Mad I/S. Arkivfoto: Bent Bach

BRØNDERSLEV:Psykiatriens og plejehjemmenes fælleskøkken i Brønderslev bliver efter alt at dømme en realitet i nær fremtid.

Det skulle have været på plads allerede 1. maj, men hele processen er blevet forsinket.
Nu er Region Nordjylland og Brønderslev Kommune dog klar til i fællesskab at oprette Nordjysk Mad I/S.
Ældreomsorgsudvalget har ikke sagt god for oprettelsen af Nordjysk Mad I/S på sit seneste møde.
- Der er ikke flertal for det i udvalget, men det er der i byrådet, så jeg er helt sikker på at det bliver godkendt. Det er også en formalitet at få det godkendt i regionen, siger Peer Thisted (S), formand for ældreomsorgsudvalget.
Aftalen mellem kommunen og regionen bliver uopsigelig i 10 år.
Selskabet forventes at få en årlig omsætning på 33 mio. kr. plus moms og en medarbejderstab på 41.
De nuværende medarbejdere i både regionens og kommunens køkkenfunktioner overgår til det nye selskab.
Bestyrelsen kommer til at bestå af to repræsentanter fra psykiatrien, to fra kommunen og to medarbejderrepræsentanter.
Bestyrelsens første opgave bliver at ansætte en leder af det nye selskab.
Nordjysk Mad I/S får hjemsted på psykiatrisk sygehus i Brønderslev, men skal også fremstille mad på tre køkkener i Aalborg.
Selskabet skal lave mad til de psykiatriske patienter i hele Nordjylland og til beboerne på plejehjemmene i hele Brønderslev Kommune.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk