Køkken-forretning lukker

Slut med JKE i Møllecentret med udgangen af denne måned

Jerslev 18. september 2002 08:00

FREDERIKSHAVN: JKE Køkken og Bad, senest med adresse i Møllecentret på Hjørringvej lukker 30. september efter 14 år i Frederikshavn. For eftertiden må frederikshavnere henvende sig til JKE-butikken på Idrætsvej i Hjørring, hvis de vil have deres køkkener og badeværelser indrettet med det vendsysselske design. JKE Design produceres i Jerslev. Det er Claus Kristensen, tidligere salgschef på virksomheden i Jerslev, der egenhændigt står bag de to forretninger i Hjørring og Frederikshavn, som nu bliver til en. Begge steder foregår salget i tæt samarbejde med Service-Ringen, det tidligere så velkendte Erling Larsen. Lukningen i Frederikshavn sker som led i den almindelige tilpasning, eftersom mange frederikshavnere i forvejen kører til køkken-centrum'et Hjørring for at se udstillinger, oplyses det. Af de tre ansatte i Frederikshavn har en fået job på JKE Design i Jerslev, en anden følger med til Hjørring, mens en tredje fratræder. -halb

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...