Køkken totalt udbrændt

Familie fik reddet sig selv ud af brændende lejlighed

Henrik Strømgaard
Foto: Jan Pedersen
Nørresundby 1. juli 2016 08:32 - Opdateret 8. juli 2016 12:54
NØRRESUNDBY: Glemt mad på et komfur var fredag morgen skyld i en brand i en lejlighed i Nørresundby.
- Kvinden i lejligheden havde sat noget mad over og var så gået i kælderen for at hente vasketøj. Da hun kom tilbage, så hun, at det brændte. Hun fik så børnene ud, fortæller indsatsleder Bent Pedersen, Nordjyllands Beredskab i Aalborg.
Selvom han kalder det forkert at efterlade mad på et komfur, roser han til gengæld kvinden for at handle rigtigt ved at få børnene ud og lukke døren til lejligheden.
- Køkken er udbrændt, og der er sket sodskader på resten af lejligheden, konstaterer indsatslederen.
En læge har tilset beboerne, og ingen kom noget til.
Lejligheden ligger i en etageejendom på Vangen 279 i Nørresundby. Beboere i to andre lejligheder kom selv ud men lod dørene til deres lejligheder stå åbne, og derfor har de også haft røg inde.
- Så de kan endnu ikke komme tilbage til deres lejligheder, fortæller Bent Pedersen.
Den første melding gik i øvrigt på, at en kvinde i kørestol ikke kunne komme ud af sin lejlighed. Det viste sig at være naboen, som det ikke blev nødvendigt at evakuere.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...