Kør hjem inden klokken 14

Fra klokken 14 vil der falde ca. en centimer sne i timen i Brønderslev Kommune. Sammenlagt med fygning kan det betyde, at små veje lukker

- Som det ser ud nu, så begynder det da at se lidt træls ud, konstaterer Finn Bjerning, leder af Vej og Parkafdelingen i Brønderslev Kommune I morges var kommunen næsten fri for snefnug. I løbet af formiddagen er det billede vendt. Og det bliver værre. Sneen falder tæt fra kl. 14 - Fra kl. 14 vil der falde ca. en centimeter sne i timen resten af dagen, så det ser ud til at vi får næsten 15 centimeter sne, forklarer Finn Bjerning. Mængden af sne, der vil falde i kommunen, er kun steget og steget, for hvert opkald til DMI, fortæller han. - Det kan ændre sig meget, understreger afdelingslederen, der frygter det værste og håber på det bedste. Forsøger at holde veje snefri Finn Bjerning mener dog ikke, at opgaven er uoverkommelig for de folk, der skal holde vejene rene. Hvis det vel at mærke ikke fyger for meget. - Vi forsøger på at holde så meget åbent så længe som muligt, forklarer han. Udsigt til en søvnløs nat Bliver vejene ryddet jævnligt, så bliver opgaven også nemmere for dem, der overtager, når det værste er overstået i morgen formiddag. - Jeg tror, vi har en god lang nat foran os, vurderer Finn Bjerning, der sandsynligvis kan se frem til en søvnløs én af slagsen: - Når det sner, som det gør nu, så kan jeg ikke gå hjem.