Kør ikke på frihjul

Lørdag 3.1. gør Lis Dalsmark noget, som man efter min mening aldrig må gøre, når man diskuterer politik: Man må ikke fremhæve enkelte eksempler på. "hvor skidt" ens venner og bekendte har det. Desuden kaster hun skylden på samfundet, hvilket man heller ikke burde gøre.

Tag dog ansvar for dine egne succeser og fiaskoer i livet – du får det praktisk talt til at lyde, som om Danmark var en mindre kopi af Amerika, dengang du var ung. Nok var uddannelse ikke gratis – hun burde have in mente, at der dags dato, primo januar 2009 stadig findes uddannelser der koster penge. Mange penge. Nu da fru Lis Dalsmark er så glad for at fremhæve eksempler, vil jeg gerne fortælle om en fjern slægtning fra Færøerne. Han hedder Gunleif, og hans forældre var og er stadig – som du siger – født med en guldmønt et vist sted. De ville ikke betale for hans uddannelse som pilot, hvilket koster 550.000-700.000 kroner. Han brændte så inderligt for at blive pilot, så han vaskede trapper, han fileterede fisk, han var opvasker på restauranter, og på få år fik han skrabet de penge sammen, og han er i dag pilot. Hvad forhindrede dig i at tage imod mindre stykker arbejde nu? Der står intet sted, at du lider af nogle sygdomme, eller at du har en arbejdsskade. Jovist skader finanskrisen dine muligheder, men du skriver selv, at du har været arbejdsløs i seks år, og mig bekendt har krisen ikke varet i seks år. Som ufaglært arbejder kan du umuligt forvente hverken værre eller bedre end ovennævnte job, hvis du leder efter et godt tilbud. Selvfølgelig bakker jeg op om Claus Hjort Frederiksen, han har gjort et godt stykke arbejde med at nedbringe arbejdsløsheden. Jeg er dog imod, at man er forpligtet til at søge X antal jobs om ugen, men stadig bør man tjekkes jævnligt, om man faktisk kan bidrage til samfundet, og ikke bare sættes til side og køre på frihjul. Dette gavner ingen, hverken den syge eller samfundet.