Tyskland

Kør om tirsdagen

FDMs Ferieservice som guide

Når feriebilen er pakket og familien skal sydpå, vælger mange at lade vognen strække ud på de tyske motorveje for at nå målet hurtigst muligt. Andre giver sig god tid og tager måske afstikkere til smukke naturområder eller forlystelser undervejs. Men begge grupper kan få tips og vejledning hos FDMs Ferieservice på hjemmesiden www.fdm.dk. Et af dem er at køre gennem Tyskland om tirsdagen i stedet for fredag og lørdag. - Er det vigtigt at nå frem så hurtigt som muligt, kan man med god planlægning spare sig selv for mange køer og ubehagelige oplevelser på bilferien, siger Charlotte Nolsøe Gøttler, FDMs Ferieservice, der fortsætter: - Køer og vejarbejde er der ikke så meget at gøre ved, det er en del af virkeligheden, når man bevæger sig ud på de europæiske motor- og landeveje. Et godt råd er så vidt muligt at undgå at køre fredag eller lørdag. I højsæsonen er tirsdag den mest stille dag at køre gennem Tyskland. ADAC, som er FDM's søsterklub i Tyskland, udgiver en såkaldt stau (kø)-kalender, hvor man kan se hvilke perioder, der er særligt problematiske, oplyser Charlotte Nolsøe Gøttler. På hjemmesiden kan alle følge trafikprognosen for den kommende uge, mens medlemmerne også kan bruge tourplanen, hvor der hele tiden kommer dugfriske prognoser, leveret af FDMs søsterklubberi hele Europa. -mill