Afstemning: Få kørekort som app på mobilen - vil du det?

Det lille plastikkort kan om et par år erstattes af en app, der kan downloades til din smartphone

Arkivfoto: Claus Søndberg

Arkivfoto: Claus Søndberg

DANMARK:Inden for de næste to år vil det lyserøde plastik-kørekort ikke nødvendigvis være klemt sammen mellem andre kort i pungen, men være tilgængeligt på en app.

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Kørekortet er dermed det første id-bevis, der bliver digitalt. Hensigten er, at man slipper for at have legitimation andre steder end på sin mobiltelefon.

Og det giver god mening, fordi mange allerede bruger mobilen til at betale regninger i netbank eller se lønsedler i e-Boks, mener innovationsminister Sophie Løhde (V).

- I dag har de fleste en smartphone, og den er blevet en fast del af mange danskeres hverdag.

- Mobilen har nærmest erstattet pungen, og derfor giver det god mening at få kørekortet på mobilen, så det altid er lige ved hånden, siger Sophie Løhde.

/ritzau/

Vil du benytte dig af den nye app? Deltag i afstemningen herunder

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.