Kørelys er dyrt

BILER:For nogle år siden blev det indført ved lov, at man skulle køre med lys om dagen. Der findes ingen som helst dokumentation for dette indgreb. Det eneste, man ved, er at der blev dræbt 50 flere i trafikken end de foregående år. Alle såkaldte eksperter, der blev spurgt, hvad årsagen kunne være, blev svar skyldige. Det må vel være sådan, at kan man ikke se en bil om dagen uden lys, er man ikke egnet til at køre bil. I disse så miljøbevidste tider er det vel på sin plads at minde om, at det koster 88 øre pr. 100 km at køre med lys. Dvs. hvis man kører 15.000 km om året, koster det med dagens benzinpriser 135 kr. om året.Dertil kommer mere slitage på dynamo og batteri foruden et større CO2-udslip. Der er naturlig tale om gennemsnitspriser. Og så går der selvfølgelig også et par ekstra pærer, hvilket kan være en særdeles dyr affære i en ny bil.