Fodbold

Køreplan for stadion

Til foråret skal kommunen have bud klar på Hjørrings nye stadion, og der arbejdes fortsat på at skaffe ekstra finansiering.

Der arbejdes nu videre med planerne for det nye stadion i Park Vendia

Der arbejdes nu videre med planerne for det nye stadion i Park Vendia

Nu frigives de første millioner til Hjørrings nye stadion i Park Vendia, og samtidig vil fritids og kulturudvalget indhente flere bud på, hvordan banen, tribune og bygninger skal udformes. Det bliver Rambøll, der skal være bygherrerådgiver og rådgivningsfirmaet Orbicon, der skal stå for projekteringen af selve boldbanen. Tre arkitekter Tre arkitektfirmaer bliver bedt om at komme med forslag til tribune og bygninger. - Vi vil sikre os, at vi får flere løsningsforslag, som også kan have betydning for prisen, siger udvalgsformand Sven Bertelsen. Et overslag viser, at kommunens andel på 35 millioner rækker til tribuneanlæg med 1100 siddepladser, 1300 kvadratmeter bygning i stueplan, baneanlæg, lysanlæg og diverse omkostninger. Det skal også undersøges nærmere om banen skal være med kunstgræs eller naturgræs. Flere ønsker Men der er flere ting på ønskesedlen, så der arbejdes fortsat på at skaffe yderligere finansiering. Der er blandt andet ønsker om en glasgang mellem Vandhuset og det nye stadion, en 1000 kvadratmeter bygning på 1. sal med en multisal, speaker og tv-tårn samt varme i banen, så den også kan anvendes i vinterhalvåret. Alt i alt beløber de ekstra ønsker sig til 18 millioner kroner. - Jeg tror på, at det lykkes at skaffe de ekstra penge. Når vi er i gang, skal vi være sikre på, at vi får den bedst mulige løsning, siger Sven Bertelsen. Kommunen overvejer også at bidrage yderligere ved for eksempel at sælge Vandrerhjemmet. I første omgang indstiller udvalget, at de første tre millioner til den fortsatte rådgivning frigives. Til april næste år træffes den endelige beslutning om det nye stadions udformning.