Køreplan for ufred

København, mandag Af Ritzaus medarbejder Frank Jørgensen Israel bygger flere bosætterboliger på palæstinensisk område i strid med fredskøreplanen. USA, der står bag planen, støtter nybyggeriet. Om et år har palæstinenserne deres stat. Det har USA's præsident, George Bush, lovet dem, og Israel har skrevet under på, at sådan bliver det. Fredsplanen Køreplan for Fred blev underskrevet for godt et år siden i Jordan af den palæstinensiske, israelske og amerikanske ledelse, og aftalen siger, at palæstinenserne i år 2005 får en stat. Underskrivelsen fandt sted umiddelbart efter Irak-krigen, da Mellemøsten råbte til Bush, at hvis han skal have held i Irak-konflikten, så skal han gøre noget ved den israelsk-palæstinensiske konflikt. Og det, han blev rådet til at gøre, var at føre en politik, der var mindre pro-israelsk, end den amerikanske politik hidtil havde været. Men som så mange andre fredsplaner i den ulykkelige strid har også køreplanen været i modvind, både politisk og konkret med palæstinensiske terrorangreb og Israels hærs angreb på palæstinensiske byer og militante. Senest ser det ud til, at Israel og USA i fællesskab har i sinde at begrave køreplanen endeligt ved officielt og i alles påsyn at gå stik imod indholdet af aftalen. Det kan føre til, at køreplanen skaber det modsatte af den fred, som var i tankerne i det danske udenrigsministerium, da grundlaget for planen blev udarbejdet for to år siden. Et centralt element i planen er et stop for byggeri af nye boliger til israelske bosættere i de besatte områder, hvor palæstinenserne ønsker at oprette deres stat. Israel har bosat omkring 240.000 israelere i Gaza og på Vestbredden og omkring 200.000 i Østjerusalem. Alle tre områder blev besat af Israel i krigen i 1967, og i henhold til international lov er det forbudt at bosætte egne borgere på besat territorium. I lørdags kunne The New York Times fortælle, at USA's regering, der hidtil har krævet fastfrysning af byggeri af nye bosætterboliger, nu har skiftet holdning. Ifølge avisen kan regeringen nu godt acceptere nybyggeri i forbindelse med såkaldt "naturlig vækst", en vending, som Israel i årevis har brugt som begrundelse for at bygge flere bosætterboliger i eksisterende bosættelser. Oplysningerne i avisen er ikke blevet be- aller afkræftet. Der er også valgkamp i USA nu, hvor der bl.a. kæmpes om de jødiske amerikaneres stemmer, så der gåes på listesko. Men i Mellemøsten har holdningsændringen en så stor betydning, at USA formentlig ville gå ud og benægte oplysningerne - måske blot anonymt - hvis der ikke var hold i dem. EU, FN og Rusland, der sammen med USA står bag køreplanen, har også forholdt sig tavse. I april, da Israels premierminister, Ariel Sharon, besøgte Bush for at sælge sin plan om at rømme Gaza, signalerede Bush også, at der var ændringer på vej. Han roste Sharons plan og sagde, at "der er nye realiteter på jorden" og henviste til de store israelske bosættelser. Alligevel har den palæstinensiske ledelse reageret med forbløffelse på weekendens meldinger. - Jeg kan ikke tro, at USA ville sige, at bosættelserne kan udvides. Det er noget, der ville ødelægge fredsprocessen, sagde den palæstinensiske premierminister, Ahmed Qurie. Israels regering har ikke ligget på den lade side, siden New York Times-rapporten. Mandag sagde politiske kilder i Jerusalem til flere medier, at der nu er givet byggetilladelse til 100 nye boliger i Østjerusalem-bosættelsen Har Gilo. Faktisk er byggeriet begyndt, og husene står klar ved udgangen af i år. En talskvinde for landmyndighederne, der hører under vice-premierminister Ehud Olmert, sagde, at der er givet grønt lys for opførelse af 300 boliger i bosættelser nær Jerusalem. Den israelske avis Yediot Aharonot skrev, at der vil blive opført 500 nye boliger i bosættelser ved Jerusalem og Betlehem, efter at der er lavet nye zoner omkring bosættelserne. Politiske kilder i Jerusalem talte samtidig om planer om 530 nye boliger, men det var uklart, om der er tale om de samme boliger, som Yediot Aharonot skrev om. Avisen skrev også, at der alene i år er givet tilladelse til at bygge 2167 boliger i bosættelser på Vestbredden. Spørger man palæstinenserne om, hvad der er det største problem i forbindelse med besættelsen af deres områder, så lyder svaret de mange kontrolposter og bosættelserne. Den israelske hærs kontrolposter skal hindre palæstinensiske terrorister i at nå frem til Israel eller til bosættelserne. Bosættelserne er for de flestes vedkommende små byer, der ligger spredt rundt omkring under militærbevogtning. Bosætterne sidder på vandbrøndene i områderne, de har særlige veje, de kan køre på, mens de tre millioner palæstinensere befinder sig i deres byer, der teknisk set er selvstyreområder, og her er de omringet af Israels hær. Det er en situation, der har bidraget til den palæstinensiske frustration og vrede over besættelsen, og det er en situation, der igennem årene er blevet værre og værre. Avisen Haaretz, der er stærkt kritisk over for Ariel Sharon, påpegede mandag, at Israel under skiftende regeringer siden 1967 konstant har øget antallet af bosættelser. Regeringerne har zig-zagget igennem forskellige fredsplaner og kaldt befæstelsen af Vestbredden forskellige ting. "Naturlig vækst" er en vending, "dagligdags behov" har været en anden. Siden 1993, da Oslo-aftalerne om palæstinensisk selvstyre blev indgået, er antallet af bosættere fordoblet. Avisen peger også på, at Sharons politik i øjeblikket består af tre elementer, nemlig en rømning af Gazastriben, opførelsen af barrieren på Vestbredden og så en yderligere befæstelse af Israels greb om Vestbredden. Tilbagetrækningen fra Gaza er løbet ind i problemer på grund af modstand fra hans eget Likud-parti, byggeriet af barrieren, en lang mur og hegn, som Israel bygger på Vestbredden for at adskille israelere og palæstinensere, er også løbet ind i problemer på grund af Den Internationale Domstol i Haag og FN's Generalforsamling. Barrieren er fordømt, fordi den er bygget på besat land, og den israelske højesteret har bedt regeringen om at ændre barrierens rute. Men byggeriet af nye boliger til bosættere fortsætter, selv om det strider imod international lov og fredsplanen. En del af Sharons plan om at rømme Gaza og en række mindre bosættelser på Vestbredden er netop, at Israel samtidig vil indlemme en række ikke nærmere definerede bosættelsesområder på Vestbredden i Israel, og det er hovedårsagen til, at palæstinenserne er imod Gaza-planen. En anden grund er, at Sharon gennemfører sin plan med USA's støtte, uden at der er blevet forhandlet om den, selv om køreplanen siger, at grænsedragning er et af de punkter, der skal forhandles om. Op igennem 1990'erne blev Oslo-fredsprocessen udsat for store prøvelser som politiske mord, terror, bosætterbyggeri. Men politikere i begge lejre forsøgte hårdnakket at holde fast i, at "fredsprocessen fortsætter", selv om alle andre kunne se, at processen var skudt i smadder. I det seneste år har den amerikanske og israelske regering på samme måde slået på, at "køreplanen for fred" skal gennemføres, selv om Sharons ensidige skridt er i strid med planen. Premierministeren var da også meget nølende, inden han kunne acceptere planen sidste år, men siden da har han fastslået, at køreplanen er den eneste fredsplan - hvilket har ført et initiativ fra Den Arabiske Liga om at tilbyde Israel fred, hvis Israel trækker sig tilbage til grænserne fra før krigen i 1967, ud på et sidespor. Sharon siger, at han er nødt til at handle ensidigt, da han ikke har en forhandlingspartner. Palæstinenserne gennemfører terroraktioner mod Israel, selv om sådanne angreb skal høre op i henhold til køreplanen. Omvendt siger palæstinenserne, at de israelske angreb og fortsatte bosætterbyggerier skaber palæstinensiske frustrationer, der resulterer i terror, og desuden er de palæstinensiske myndigheder ude af stand til at standse terror, fordi Israels hær har smadret sikkerhedsstyrkerne. Israel har siden slutningen af 2001 holdt palæstinenserleder Yasser Arafat indespærret i hovedkvarteret i Ramallah på Vestbredden. Både USA og Israel nægter at tale med ham og beskylder ham for at gøre for lidt for at standse terror. Mens han har været spærret inde, har radikale grupper som Hamas og Islamisk Jihad forstærket deres position i Gazastriben, og det er et andet problem, for hverken Israel, Egypten eller den palæstinensiske ledelse er interesseret i, at radikale skal styre Gaza, når Israel trækker sig ud. I de seneste måneder har egyptiske embedsmænd forhandlet med Israel for at søge at finde en løsning på dette problem, og her spiller Arafat angiveligt en central rolle. Ifølge nyhedsmagasinet The Middle East forhandles der om at sende egyptiske sikkerhedsstyrker til Gaza, hvor de skal hjælpe de forhutlede palæstinensiske styrker med at få kontrollen tilbage til den palæstinensiske ledelse. Og Arafat skal så have lov til at slå sig ned i Gaza, mod at der bliver lavet en anden magtfordeling, så Arafat mere bliver en ceremoniel leder. Arafat vil formentlig gerne væk fra det sønderbombede hovedkvarter i Ramallah, men med meldingerne fra USA om Israelske bosættere bliver en handel med egypterne næppe lettere, da Arafat kan blive beskyldt for at sælge palæstinensisk Vestbredsjord for at slippe ud af Ramallah. /ritzau/