EMNER

Køreplan skal give bedre kommunal service

Ny kommunal strategi for uddannelse

Det er f.eks. uddannelse, der får ekstra opmærksomhed. arkivfoto

Det er f.eks. uddannelse, der får ekstra opmærksomhed. arkivfoto

VESTHIMMERLAND:En ny køreplan er udset til at give en bedre kommunal service i Vesthimmerlands Kommune. Kommunen har netop lagt strategien for de næste to års serviceforbedringer. Det sker efter at politikere og embedsmænd i kommunen gennem et seneste år har sat ord på de elementer i den kommunale service, som skal have en særlig opmærksomhed i år og næste år. Det er elementer som eksempelvis bosætning, sundhed og uddannelse, der får ekstra opmærksomhed - men alle forvaltninger og politiske udvalg har deltaget i arbejdet med at sætte ord på ønsker og udfordringer. Servicestrategien giver også et bud på, hvordan man kan fremme konkurrence i den kommunale sektor - eksempelvis ved at lægge nogle kommunale opgaver i udbud, så andre - også private - virksomheder kan give tilbud på dem. Inden udgangen af september næste år skal kommunen i lighed med alle andre kommuner lave en opfølgning på, om målene i servicestrategien er nået.