Kører nordjyske bilejere uden lovpligtig forsikring?

Har vi nordjyder mon styr på bilforsikringen?Arkivfoto: Sarah Würtz
16. november 2016 11:25

Selvom en ansvarsforsikring er lovpligtig, angiver færre en hver tredje nordjyde, at de ikke har deres bil ansvarsforsikret.

Det viser en undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring.

Det er desværre langt fra de fleste, der ved, hvilke forsikringer de har til deres bil, og hvordan de dækker, hvis der sker en skade.

For eksempel siger færre end hver tredje nordjyde, at deres bil ikke er ansvarsforsikret, selvom det er lovpligtigt. Forsikringsforvirring gælder dog ikke kun i Nordjylland. På landsplan indrømmer knap halvdelen af danskerne nemlig, at de ikke har styr på deres forsikring. Det viser en undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring.

- Tallene vidner om, at rigtig mange er forvirrede over deres bilforsikring. Konsekvensen er, at mange risikerer, at de ikke har den forsikring, som de egentlig forventer. Hvis man er i tvivl om, hvordan ens bilforsikring dækker, vil jeg klart anbefale, at man ringer til sit forsikringsselskab og sikrer, at man har den dækning, som man regner med, siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.

Forveksler kasko og ansvar

Ifølge de danske bilejere har 88 % af dem en kaskoforsikring og 69 % en ansvarsforsikring.

Men det tegner et billede af, at ikke alle danskerne har styr på, hvad de to forsikringer dækker over.

Ansvarsforsikringen, som dækker skader, man laver på andre og deres ting, er nemlig lovpligtig. Og derfor burde tallet være 100 % og ikke 69 %.

Kaskoforsikringen er derimod valgfri og dækker de skader, hvor der ikke er nogen at stille til ansvar. Det kunne eksempelvis være, hvis bilen bliver sat i brand, og der ikke er en kendt gerningsmand.

- Jeg hverken håber eller tror, at det er sandt, at blot 69 % kører med den lovpligtige ansvarsforsikring. Vi læser resultatet sådan, at rigtig mange har svært ved at gennemskue bilforsikringer og adskille de forskellige produkter. Derfor arbejder vi hele tiden på, at vores produkter og betingelser skal blive lettere at forstå, siger Kim Rud-Petersen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...