Trafikforhold

Køreskoler får bøder for ulovlig prisaftale

Fem køreskoler i Aalborg indgik ulovlig prisaftale - det koster dem nu en bøde

Foto Peter Broen
Foto Peter Broen Pressefotograf Peter Broen

AALBORG: Fem køreskoler-ejere i Aalborg har hver fået en bøde på 25.000 kroner for at have indgået ulovlige prisaftaler. Det skriver konkurrencestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er Thingaards Køreskole, Henriks Køreskole, Kronborgs Køreskole, Dan’s Køreskole og Kirkegårdsarbejde/Køreskole, der på en fælles hjemmeside, boulevarden35.dk, har annonceret med den samme pris for kørekort til personbil.

Og det er altså i strid med konkurrenceloven, når uafhængige virksomheder aftaler ens priser, der sætter konkurrencen ud af spil til skade for forbrugerne, skriver styrelsen.

De fem køreskoler er enkeltmandsvirksomheder, og det er derfor ejerne – og ikke virksomhederne – der har fået bøderne.

Ejerne af de fem køreskoler har frivilligt accepteret at betale bøderne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tog sagen op efter at have modtaget et anonymt tip om annonceringen med ens priser. Sagen blev anmeldt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden