Ungdomsuddannelser

Kørestol er ingen hindring

- Jeg skal stå op til den næste dimissionsfest - om jeg så skal bindes til et stativ , siger handelsskole-direktør

Svend Kobberup er afhængig af lift og elevator, men når først han sætter turbo på kørestolen, er det vanskeligt at følge med. Så han kommer hurtigt omkring og lægger vægt på jævnligt at bevæge sig rundt på hele handelsskolen. Og nogle steder er der f

Svend Kobberup er afhængig af lift og elevator, men når først han sætter turbo på kørestolen, er det vanskeligt at følge med. Så han kommer hurtigt omkring og lægger vægt på jævnligt at bevæge sig rundt på hele handelsskolen. Og nogle steder er der f

59-årige Svend Kobberup, direktør på Frederikshavn Handelsskole, tilbringer de fleste vågne timer i en elektrisk kørestol. Det skyldes et hændeligt men alvorligt cykeluheld i maj 2010. I august i år følte Svend Kobberup, at han havde nået et fysisk bundniveau samtidig med, at han psykisk havde det rigtig godt. Han var i godt humør efter at et nyt skoleår lige var skubbet i gang på en god måde. Han var glad og optimistisk. Derfor proklamerede han frejdigt i en sommerartikel i NORDJYSKE Stiftstidende: Mit mål er, at jeg kan gå med to krykker til jul. Det kan han desværre ikke. Benene og resten af kroppen vil ikke helt følge Svend Kobberups ønsker. Eftersommeren og efteråret er imidlertid forløbet godt. Svend Kobberup har været på ferie i Vilnius. - Det gik supergodt. Jeg kunne komme rundt alle steder i kørestolen. De største udfordringer var faktisk de sproglige, smiler Svend Kobberup. - Lægen på Paraplegifunktionen i Viborg har givet mig håb for min gangfunktion. Hvis man fokuserer på et bestemt handicap - i mit tilfælde nedsat gangfunktion - så øges sandsynligheden for, at man rent faktisk får det bedre. Det er jo desværre ikke helt det samme som en garanti. Ikke desto mindre giver det mig håb og tro på, at det nok skal blive bedre. - Måske hører jeg bare det positive. Måske hører jeg bare det, jeg vil høre, tilføjer Svend Kobberup som en stille eftertanke med sig selv. - Men faktum er, at nu tænker jeg ikke så meget over min situation mere. - Jeg synes somme tider, at nu må der godt snart ske nogle fremskridt, men så tænker jeg, at det, jeg ikke kan ændre, kan det ikke betale sig at bekymre sig om. Først og fremmest vil han passe sit arbejde som direktør på handelsskolen. Han har bestyrelsens opbakning til at han dermed kan fortsætte arbejdet på fuld tid og uden at der skal tages særlige hensyn. - Det er et bevidst valg fra min side. Jeg VIL passe mit arbejde. Det er vigtigt for mig, påpeger Svend Kobberup. Svend Kobberup er blevet mere varsom med at sætte sig nye mål for sin fysiske formåen. - Jeg ønsker blot, at jeg ikke er forhindret i at gøre det, jeg gerne vil - og jeg synes, at min erfaring er, at kørestolen ikke er en hindring. Der er dog et bestemt delmål, der skal opfyldes. Ved dimissionsfesten i 2010 var han slet ikke med, og i 2011 måtte han holde tale for studenterne fra sin kørestol. - Næste år skal jeg stå op og holde tale for de unge mennesker - om jeg så skal bindes til et stativ, understreger Svend Kobberup. Drømmen om en invalidebil er intakt, fordi en bil vil give frihed samtidig med, at den vil aflaste hustruen, Tove, der også arbejder på handelsskolen. Desværre venter Svend Kobberup stadig på, at Frederikshavn Kommune skal tage stilling til, om man vil bevilge en invalidebil. Læge og politi har givet grønt lys til, at Svend Kobberup må køre bil. - I øvrigt glæder vi os til at flytte. Vi flytter fra en dejligt hus til en helt ny lejlighed. Jeg ser flytningen som noget positivt nyt i tilværelsen, slutter Svend Kobberup.