Da træningskampen er slut, rejser Tine Steensgaard Bach sig op uden problemer. Modsat de fleste andre på I.H. Aalborgs kørestolsbaskethold.

- Første gang jeg var med til at spille kamp og rejste mig op fra kørestolen, føltes det helt forkert. Så blev jeg siddende og rullede med de andre ud til frokost, siger 26-årige Tine Steensgaard Bach.

Lige siden hun var 10 år gammel, har Tine Steensgaard Bach spillet basketball. Da hun for syv år siden fik et springerknæ, en seneskade på grund af overbelastning, spillede hun i første division for Aalborg Basketballklub.

Springerknæet satte en stopper for den gående basketball, som Tine Steensgaard Bach kalder basketball uden kørestole.

For kørestolsbasket er nu det almindelige i hendes ordforråd.

Mere end basketball

På kørestolsbasketholdet har Tine Steensgaard Bach oplevet et helt andet fællesskab end på de gående basketballhold, hun har spillet på.

- I gående basketball er man blot individer, der har samme sport som interesse, siger Tine Steensgaard Bach.

Kørestolsbasketholdet er sammensat af skleroseramte og mennesker, der er blevet lamme eller har mistet benene efter ulykker. Men også en udvekslingsstuderende fra Ungarn, der som Tine sagtens kan gå.

- De her mennesker har bare en anden tilgang til livet. De fleste af dem har oplevet noget, som har ændret deres liv radikalt, men lært at få det bedste ud af tilværelsen alligevel, det giver en hel anden holdfølelse, siger Tine Steensgaard Bach.

En helt særlig indlevelse

I foråret mærkede hun for alvor, at basketholdet var mere end bare et sportshold.

Den 11. maj, dagen hvor det blev afgjort, at AaB blev årets mestre, kunne Tine Steensgaard Bach pludselig ikke bevæge sin venstre arm og ben.

Hun kom under observation for sklerose, men hun har lige fået at vide, at det ikke var det, der var skyld i lammelsen.

Langsomt har hun trænet sig op til at få førligheden igen. Ved at plante frø og luge i sin have i Karolinelund og ved at spille kørestolsbasket.

- Det var okay at komme til kørestolsbasket og have en dårlig dag. Og hvis jeg enkelte gange ikke kom, var der altid en, der sendte en sms for at høre, hvordan jeg havde det, siger Tine Steensgaard Bach, der har måttet holde en pause fra sit pædagogstudium på grund af lammelsen.

Holdkammeraterne fra kørestolsbasket var særligt gode til at spørge ind til, hvordan hun havde det.

- Mange af dem har selv prøvet at lige pludselig ikke kunne det, man plejer. De havde en helt særlig indlevelsesevne, da jeg lå der og ikke kunne bevæge arme og ben, siger Tine Steensgaard Bach, der også er blevet hjælpetræner for holdet.

Klubånd i DM-rækken

I Nordkrafts multisal diskuterer holdet taktik forud for weekendens runde i DM-rækken for kørestolsbasket, der bliver spillet i Løvvangsskolens hal.

For nylig begyndte I.H. Aalborgs kørestolsbaskethold at spille i DM-rækken, hvor de spiller kamp mod de seks kørestolsbaskethold, der findes i landet.

- Indtil videre har vi tabt alle kampene. Mod Esbjerg var det kun med et point, men vi taler ikke om, hvor stort vi tabte til Viborg, griner Tine Steensgaard Bach, så man fornemmer, at det egentlig ikke betyder så meget.

For kampene i DM-rækken har givet holdet noget at træne frem mod og ikke mindst lange samtaler i bilen til og fra kamp rundt i landet. En rigtig klubånd.

Ikke tilbage til gående basket

I dag kunne Tine Steensgaard Bach nok godt spille almindelig basketball igen. Hun spiller street basket i gadeidrætsnetværket Concrete Culture, som hun faktisk også selv har taget initiativ til at oprette.

Flere af hendes gamle basketballkammerater fra Aalborg Basketballklub har kommenteret, at hun jo sagtens kan skyde og løbe, når de har set hende dunke bolden i kurven på havnen i Jomfru Ane Parken. De har flere gange spurgt, om hun ikke kommer tilbage og spiller sammen med dem.

- Men jeg skal ikke tilbage til gående basketball. Kørestolsbasket er mit hjerte nu, siger den 26-årige basketballspiller.