EMNER

Køretur med ulovlige stoffer

10 dages betinget fængsel til 18-årig

Et "lån" af en bekendts bil stoppede en aften i slutningen af juli på Skyumvej, hvor politiet valgte at se nærmere på den 18-årige mand, som sad bag rattet. Bilen tilhørte en bekendt, hvor den 18-årige havde set sit snit til at tage nøglen. Mens den 18-årige ikke havde noget kørekort, viste det sig, at der i bilen lå otte gram amfetamin. Det stof dukkede op, da betjenten ville flytte førersædet tilbage for at køre bilen til side. Selv om amfetaminen lå i syv såkaldte pølsemandsposer, så valgte dommerne at tro på forklaringen om, at de syv gram kun var til den 18-åriges eget forbrug. Derfor blev straffen sat til 10 dages betinget fængsel, mens der skal udredes en bøde på 5000 kroner for at køre uden kørekort.