Trafikulykker

Kørselsforbud efter uheld

THISTED:Med to vidner, som uafhængigt af hinanden forklarede, at en 20-årig mand fra Thisted kørte over for rødt, stod den 20-årige svagt rent juridisk, da et færdselsuheld var en tur forbi retsafdelingen i Thisted. En morgen i april var den 20-årige efter egen forklaring på vej gennem lyskrydset ved Thylandsvej og Kronborgvej, og lyset skiftede til gult i det øjeblik, han kørte ud i krydset. Pludselig var der bil fra højre side, som ramte den 20-åriges bil ved bagdøren. Men føreren af den bil kørte frem for grønt, og manden bag rattet i en bil, som holdt på Kronborgvej, fortalte om rødt for ham, så derfor blev han noget forskrækket, da han pludselig så den 20-åriges bil ramme hans bil i forenden. Alt i alt skete der kun materiel skade, men med de to vidners forklaring, blev det til en bøde på 1500 kroner og med færre end tre års alder af kørekortet også et kørselsforbud, indtil nye prøver er bestået.