Kørselsforbud

Frederikshavn 13. september 2002 08:00

Alle, der tager kørekort, får det på prøve i to år. Den nye lov trådte i kraft 1. marts 2002 og formålet er at forebygge færdselsulykker. Man får kørselsforbud, hvis man inden for to år efter, at man har taget sit første kørekort enten overskrider den tilladte hastighed med over 70 procent i personbil, hvis man kører spritkørsel med over 0,8 promille eller hvis man kører uforsvarligt eller hensynsløst, for eksempel ved at overhale hasarderet, overse en ubetinget vigepligt eller chikanere andre trafikanter. De første år med et nyt kørekort anses som de farligste. De 18-19 årige har syv gange større risiko end deres forældre for at blive dræbt eller alvorligt kvæstet, når de sidder bag rattet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...