Trafikulykker

Kørt ned i fodgængerfelt

FREDERIKSHAVN:Et brækket skinneben og en brækket arm var resultatet for en 21-årige mand, da han forsøgte at krydse Europavej ved Todesvej i Frederikshavn fredag aften. Den unge frederikshavner blev overset af en 75-årig mand fra Ålbæk, der kom kørende mod nord og kørte den 21-årige ned, selv om han var på vej over i et fodgængerfelt. Så det blev til en tur i ambulance til Hjørring Sygehus, hvor han blev lappet sammen - i øvrigt også for en flænge i panden.