Trafikulykker

Kørte galt på motorvejen

52-årig mand kørte sent søndag aften galt i bil på motorvejen ved Aalborg.

En 52-årig mand kørte søndag aften galt på motorvej E45 i nordgående retning nær frakørslen til Th. Sauersvej i Aalborg. Manden, som var alene i bilen, ramte autoværnet, men kom ikke alvorligt til skade. Efter trafikuheldet, som skete ved 22-tiden, blev manden anholdt, og der blev taget en blodprøve, da politiet mistænker ham for at have været påvirket af spiritus. Han er nu løsladt igen.