Trafikulykker

Kørte mod træ: brækkede ben

59-årig kvinde talte formentlig i mobiltelefon da hun kørte galt ved Klarup

Arkivfoto

Arkivfoto

KLARUP:En 59-årig kvinde blev ved 7.15-tiden onsdag morgen kørt på Aalborg Universitetshospital formentlig med brud på begge ben.

Det skete, efter at hun var forulykket i sin bil på Romdrupvej ved Klarup mellem Svinetruget og Christianshøjvej.

- Den 59-årige kvinde, der kommer fra lokalområdet, kom kørende mod Aalborg ud ad en ellers forholdsvis lige vej, da hun mistede herredømmet over sin bil og tørnede mod et træ. Hun blev fastklemt og har formentlig brækket begge sine ben, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen, Nordjyllands Politi.

Talte måske i mobiltelefon

- Hun har formentlig siddet og talt i mobiltelefon, og det skulle angiveligt være årsagen til, at hun mistede kontrollen over sit køretøj, siger vagtchefen.

Udover at kvinden formentlig brækkede begge sine ben, så tog bilen også voldsomt skade ved uheldet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.