Nykøbing Mors

Kørte ud over skrænt på elscooter

Kvinde kørte frem i stedet for tilbage

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 18:01

NYKØBING MORS: En yngre kvinde kom mandag eftermiddag til skade, da hun ved et uheld kom til at køre ud over en skrænt på sin elscooter.

Uheldet skete ude omkring vandrehjemmet på Øroddevej, hvor kvinden havde holdt for at nyde udsigten ud over vandet. Da hun ville køre derfra, kom hun til at køre frem i stedet for tilbage, og både hun og elscooteren endte omkring tre meter nede ad en skrænt og landede i en stensætning.

Indsatslederen fra beredskabet på Mors oplyser, at kvinden muligvis havde brækket en arm. Hun blev kørt til sygehuset for at få kontrolleret sine skader.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden