Kofi Annan får statsbegravelse i Ghana i september

Den tidligere FN-generalsekretær Kofi Annans hjemland hædrer ham med en storstilet statsbegravelse.

Nobelprismodtager og tidligere generalsekretær for FN, Kofi Annan, døde på et hospital i Schweiz lørdag den 18. juni. Ghana, hvor Annan blev født og var statsborger, erklærede en uges landesorg efter nyheden om det diplomatiske ikons død. Foto: Fabrice Coffrini/arkiv/Ritzau Scanpix

Nobelprismodtager og tidligere generalsekretær for FN, Kofi Annan, døde på et hospital i Schweiz lørdag den 18. juni. Ghana, hvor Annan blev født og var statsborger, erklærede en uges landesorg efter nyheden om det diplomatiske ikons død. Foto: Fabrice Coffrini/arkiv/Ritzau Scanpix

Den tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan, som døde lørdag i sidste uge, får en statsbegravelse i sit hjemland, Ghana. Det sker 13. september.

Det oplyser Ghanas præsident, Nana Akufo-Addo, fredag efter et møde med Annans familie.

En statsbegravelse er en stort anlagt begravelse, der normalt gives til statsoverhoveder og højt placerede politikere.

Kofi Annan, der var ghanesisk statsborger, døde den 18. august efter kort tids sygdom. Han blev 80 år.

Annan var FN's generalsekretær fra 1997 til 2006. Året efter, at han fratrådte stillingen, oprettede han Kofi Annan Fonden, som arbejder for fred, udvikling og menneskerettigheder.

Annan arbejdede til det sidste med diplomatiske og humanitære indsatser flere steder i verden.

Blandt andet stod han i 2016-2017 i spidsen for en kommission, der var nedsat for at afdække vilkårene for rohingya-mindretallet i Rakhine-delstaten i Myanmar.

Kofi Annan vil blive stedt til hvile på militærkirkegården Burma Camp i Ghanas hovedstad, Accra, oplyser landets præsident fredag ifølge ghanesiske medier.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.