Politik

Kofod vil afskaffe hemmelig EU-afstemning

Peter Kofod vil af med hemmelig EU-afstemning. Vælgerne skal kunne kigge parlamentarikerne over skulderen.

EU-parlamentariker Peter Kofod vil arbejde for at afskaffe hemmelig afstemning om Kommissionsformanden. Det er selv om hans partifæller og tidligere medlemmer af EU-Parlamentet var for den hemmelige afstemning.

EU-parlamentariker Peter Kofod vil arbejde for at afskaffe hemmelig afstemning om Kommissionsformanden. Det er selv om hans partifæller og tidligere medlemmer af EU-Parlamentet var for den hemmelige afstemning.

KØBENHAVN:Da Europa-Parlamentet tirsdag aften stemte om tyske Ursula von der Leyen som ny formand for Europa-Kommissionen forgik det ved en hemmelig afstemning.

Men det er grotesk, at vælgerne ikke har mulighed for at kigge europaparlamentarikerne over skulderen, mener Peter Kofod, som er medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

- I Danmark har vi en stolt tradition for, at man kan se, hvad folketingsmedlemmer stemmer. Det er sundt, at man kan kigge de folkevalgte i kortene. Den samme gennemsigtig findes ikke i Europa-Parlamentet, og det er grotesk, udemokratisk og faktisk rigtig uværdigt, siger Peter Kofod.

Ifølge Folketingets EU-oplysning fremgår det af artikel 124 i Europa-Parlamentets forretningsorden, at afstemningen om valg af kommissionsformand skal være hemmelig.

Formålet med at holde stemmerne hemmelige er, at parlamentsmedlemmerne kan stemme imod kandidater, som deres europæiske politiske gruppe offentligt støtter.

Modsat kan parlamentsmedlemmerne ligeledes stemme for en kandidat, som deres gruppe offentligt modsætter sig.

Men det argument holder ikke, mener den danske europaparlamentariker.

- Sagen er jo, at er man en svag politiker, hvis man ikke kan stå op for sine holdninger. Så skal man overveje, om man overhovedet skal være i politik, siger Peter Kofod.

Han fortæller, at der i hans egen gruppe, den EU-kritiske højrefløjsgruppe Identitet og Demokrati, er stor forståelse for, at medlemmer i nogle situationer ikke har lyst til at stemme sammen med gruppen.

- Jeg har fin respekt for, at delegationer fra andre lande kan have særlige interesser, ligesom andre lande jo også må finde sig i, at jeg kan have nogle særlige prioriteter, når det kommer til Danmark, siger Jeppe Kofod.

- Jeg er valgt af danskere, og derfor er det også Danmark og Dansk Folkepartis politik, som jeg repræsenterer.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst