Kok med benzin i blodet

Flemming Vinther Hundsdahl er udpeget som kok ved det legendariske franske motorløb

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Klar til køkkenchefjobbet ved LeMans Foto: Peter Broen

Han er respekteret for sin kogekunst, og det har netop givet kokken Flemming Vinther Hundsdahl en spændende mulighed - til sommer er han udpeget til at stå for at lave mad til 3500 VIP-gæster ved det legendariske motorløb Le Mans. Kæmpe oplevelse - Det er stort, og det bliver en oplevelse, jeg aldrig glemmer. Jeg ved godt, at jeg kommer til at arbejde 14-16 timer i døgnet, men det giver mig mulighed for at kombinere mine to største hobbyer: Mad og biler, siger Flemming Vinther Hundsdahl. Forbindelsen til Le Mans er faktisk skabt gennem hans egen restaurant Vægteren i Frederikshavn. Spanske specialiteter Flemming Vinther Hundsdahl har nemlig købt spanske specialiteter til spisestedet gennem den person, der nu har fået til opgave at besætte køkkenet ved Le Mans. - Han kontaktede mig og sagde: - Jeg vil have dig som køkkenchef, og du kan ikke sige nej, fortæller Flemming Vinther Hundsdahl med et smil. Én af grundene til, at Flemming Vinther Hundsdahl ser rigtigt meget frem til at komme af sted til den franske motorbane, er, at han selv går ekstremt meget op i biler. Bil-entusiast - Jeg må jo nok indrømme, at jeg selv er bil-entusiast, Hjemme i garagen har jeg en Opel Vectra 2,5 V6. Den er betrukket med læder fra gulv til loft, fortæller han. Også i bilens bagage- og motorrum er betrukket med læder. - Jeg synes, at det er fedt at have noget, som der ikke er andre, der har. Om sommeren bruger Flemming Vinther Hundsdahl en stor del af sin fritid på bilen - der i øvrigt kan køre 270 km/t. Men her i vinter-halvåret kommer den ikke på gaden. Kun danskere i køkkenet - Så lige nu går jeg bare og pudser på den hjemme i garagen, smiler han. I forbindelse med bespisningen af de mange VIP-gæster ved Le Mans bliver Flemming Vinther Hundsdahl den ene af to køkkenchefer - hver får de ansvaret for ét køkken, 6-7 kokke og 20-30 frivillige hjælpere. - Det er i øvrigt kun danskere i køkkenet. Det synes jeg, er lidt sjovt, når man tænker på, at det er et fransk motorløb. Køkken i et telt Flemming Vinther Hundsdahl er helt afklaret med, at det bliver svært at lave gastronomi på højt plan ved Le Mans. Men det betyder ikke, at gæsterne skal spises af med gryderetter eller spaghetti med kødsovs. - Vi står jo i et telt og laver mad, så det giver jo nogle begrænsninger. Men jeg bliver jo ked af det, hvis der er nogen, der ikke er tilfreds med maden, så jeg vil da gøre, hvad jeg kan, for at den bliver spændende. Flemming Vinther Hundsdahl har fået besked på, at han skal være i Frankrig fra 6. til 13. juni. Selve 24 timers-løbet køres i weekenden 11.-12. juni. Man kan jo risikere at komme til at lave mad til Tom Kristensen (ottedobbelt dansk Le Mans-vinder. red.). - Det bliver en oplevelse, siger Flemming Vinther Hundsdahl.