Kokain i lange baner

KØBENHAVN:Midtvejs på året har Københavns Politi snart konfiskeret lige så meget kokain, som det gjorde i hele 2005. Hos politiets narkoafdeling oplyser man, at der indtil nu er beslaglagt 30,3 kilo kokain mod 33,5 hele sidste år. Kokain er blevet et modestof, som politiet efterhånden finder i alle miljøer. Noget tyder dog på, at der er tale om et storbyfænomen. Den samlede mængde beslaglagte kokain i Danmark er ved udgangen af juni måned 40,2 kilo. /ritzau/