Kokain stiger, ecstasy falder

Antallet af unge, der eksperimenterer med stoffer, ligger nu stabilt, viser Sundhedsstyrelsens årsopgørelse over narkotikasituationen i Danmark. Til gengæld er der sket en forskydning i, hvilke stoffer, de unge eksperimenterer med. Kokainen er blevet en lille smule mere udbredt, mens ecstasy og amfetamin er faldet tilsvarende. Hash er stadig langt de mest udbredte stof blandt de unge. 21 procent af unge mellem 16 og 24 år har et aktuelt brug af hash, mens fire procent har brugt amfetamin, tre procent kokain og to procent ecstasy inden for det seneste år.