Kokkekamp om bedste mad

10 kendte kokke fra hele Vadehavsområdet i Danmark, Tyskland og Holland sætter 15. og 16. marts hinanden stævne i Aurich i Østfriesland, hvor de konkurrerer om The international Waddensea gastronomy Award. - Vi mødes for at udvikle os og samtidig henvise til de fantastiske leverandører af lokale råvarer, der er i området. Marskens fåreavlere laver nogle af verdens bedste lam, som eksporteres til franskmændene i Normandiet. I øvrigt sammen med hesterejer, muslinger og skaldyr fra Vadehavet. Lækkerier, som man bør vide, er her fra området, siger Bo Ross Mogensen fra Restaurant Kolvig i Ribe. Kolvig er sammen med Sønderho Kro på Fanø danske deltagere. /ritzau/