Kokken, værten, tjeneren og andet godtfolk

Scheelsminde tilbyder mad ud af huset, som smager godt, er nem at anrette og så formidabelt ud på tallerknerne. Kun savnede vi lidt grønt til hovedretten

Hvor er det i grunden enkelt. Man tjekker ind på Scheelsmindes hjemmeside. Her finder man fanebladet "Mad på hjul". Og herfra kører det. Mad på hjul er mad ud af huset. Der er masser at vælge blandt. Både store buffeter og menuer a la carte. Hvis man vælger sådan en tre-retters menu er der to valgmuligheder. En vintermenu (røget laks, medaljon af gris og svesketrifli) til 225 kroner og en gourmetmenu (carpaccio af røget krondyr, andebryst og en spansk udgave af creme brulé) til 265 kroner. Nåja, der er også en konfirmationsmenu (225 kroner), men det er vistnok lige tidligt nok... Vi vælger gourmetmenuen, vælger antal: 4 styk, klikker på bestil. Indstiller afhentningstidspunkt og går til betaling. Efter at dankortet har været en tur gennem internettet, er alt klart, og efter kort tid dukker der en mail op med en faktura. Det er da enkelt. Det skal lige nævnes, at vælger man 10 kuverter eller derover, så leveres maden ved døren. Næste problem er så at finde den rigtige vin. Vi smutter en tur i Irma, der ligger i Aalborg-forstaden Hasseris, og som har en fornuftig vinhandel. Ja, indrømmet: jeg er træt af vine fra Dansk Supermarked (Bilka, Føtex, Netto), for det er de samme vine, de har haft på hylderne i årevis. Det er de samme tilbud uge efter uge. Der sker bare intet. Coop (Kvickly, Brugserne med mere) er ikke et hammerslag bedre. Der sker bare intet på vinfronten i landets to største supermarkedskæder. SuperBest er noget bedre med på beatet - i hvert fald i de bedste butikker - men mange af de spændende vine her er dyre. Og så er der Irma. Det er bestemt heller ikke et billigt sted, men det er så nyt i landsdelen, at jeg endnu ikke er blevet træt af deres udbud. Vi vælger konservativt Vi skal have en hvidvin, to rødvine og en dessertvin. Vi konstaterer straks, at der blandet ugens tilbud ikke er noget, der falder i vores smag. Men vi har også bestemt at give omkring 100 kroner per flaske, og det er ikke i den prisgruppe, der er flest tilbud. Som den hvide vin vælger vi ganske konservativt: en flaske Pouilly-Fume fra Bourgogne. Det er chardonnay, og det er frisk og godt sammenlignet med alle de oversøiske chardonnayer og al deres blomstersmag og -duft. Vi vælger to flasker Sasarello fra Toscana. Det er af typen supertoskaner. Det betyder, at der er anvendt druer, der er forbudte i området. I hvert fald hvis man vil op i en af de fine kategorier af vin i Toscana. Dette er blot en bordvin. Den er lavet på carbernet og en smule sangiovese. Endelig finder vi en tysk eiswein. Ikke en af de hundedyre, overdådige af slagsen fra Rheingau eller Mosel. Men sådan er noget billigere fætter fra Pfalz. Så er alting klar. En time før gæsternes ankomst kører vi til Scheelsminde og henter varerne. De er pakket i et stor papkasse med hank. Ved siden af en lille foliebakke med småkager til kaffen. Leveret af Scheelsmindes altid venlige personale direkte i bilens bagagerum. Supernemt Og så hjem og pakke ud. Der er fire foliebakker i papkassen: Forret, hovedret, dessert og brød+sovs. Samt en brugsanvisning: Sådan anrettes hver ret. Og alt er pakket, så det er supernemt at gå til. I god tid inden gæsternes ankomst anrettes forretterne på tallerknerne. Her er en ordentlig dusk friskskyllet og flot, frisk salat. Her er en sprøjtepose med abrikospuré. Her er fire lag ultratyndt-skåret carpaccio af røget krondyr. Her er fem foliebakker med ingefærsyltede tyttebær. Og her er noget nøddesmulder. Hvert lag kød ligger på et ark pergamentpapir. Det skal bare vippes over på en - stor - tallerken. Så klipper man hul i sprøjteposen og fordeler abrikospuréen. Smider en god dusk af de blandede salater på tallerkenen. Fordeler de syltede tyttebær og slutter af med at drysse nødder over. De følger to slags hjemmebagt brød med. Der lægges en skive af hver på hver tallerken. Og da vi færdige med det, er der stadig en halv time, til gæsterne kommer. En og samme person Så benene op i sofaen. Slappe af. Jo - dette er ganske anderledes, end hvis man selv skulle have kogt gæstemad. Gæsterne kommer og vi sætter os til bords. Højlydte, begejstrede udbrud over, hvor pæn forretten ser ud. Nåja, det letteste er naturligvis at lappe rosen i sig. Men i virkeligheden har vi blot gjort, som der stod i brugsanvisningen. Det er en lækker forret. Kødet fylder næsten intet målt i vægt, men det er velsaltet og velsmagende kød. Derfor er der ikke brug for så meget. Og tilbehøret fungerer flot. Sødmen fra abrikospuréen og især de aldeles vidunderlige syltede tyttebær går i flot modspil til den salte carpaccio. Det er vellykket. Den hvide bourgogne er sprød og lækker. Det er en meget tør hvidvin, som også går i flot modspil til det salte kød. Og aftenens tjener: Ja han er et unikum. Han sørger for, at der konstant er såvel isvand på bordet som mildt spruttende danskvand, til dem, der foretrækker det. Ikke nok med det: Det lykkes også aftenens tjener at sidde med ved bordet. Gæsterne oplever knap nok, at tjeneren, kokken, værten og bordherren er én og samme person. Ind i ovnen Tjeneren får hurtigt fjernet de tomme tallerkner og smidt dem i opvaskeren. I samme bevægelse tager han foliebakken med hovedretten og sætter ind i ovnen, der er forvarmet til 160 grader. Her skal den stå i 20 minutter. Og et splitsekund efter sidder han ved bordet og konverserer selskabet og fortæller om de nyeste strømninger i moderne, fransk maleri og trækker forbindelser tilbage til de gamle, flamske malere. Eller var det bare en sjofel vittighed? Det er glemt. Heldigvis. Værten forsvinder fra bordet. Nu er han ikke tjener. Nu er han kok: Foliebakken tages ud af ovnen, og sovsen smides i en sovsekande og ender i mikroovnen. Kokken tager først og placerer en skive bagt selleri på hver tallerken. Herpå lægger han en klat sellerimos. Og oven på det to kartoffelkroketter, så de læner sig godt ind over sellerien. Så lægges der et bagt rødløg på tallerkenen. Andebrystet tages af foliebakken og skæres over i to, og det anbringes med samme skødesløse skønhed på tallerkenen. Saucen bredes ud i flotte striber. "Drys til sidst med de råsyltede bær" står der i brugsanvisningen. Øhhh: Råsyltede bær?!? Lede - lede? Hvor er de? Nå - der er nok ikke nogen, der opdager noget.... Tilbage til de flamske malere Tjeneren serverer de fire smukt anrettede tallerkner for gæsterne ved bordet. Han sætter sig, og han siger: - Hvor var det nu, vi kom fra? Jo vi talte jo om de flamske malere... Men til maden: Igen solide, gode, velsmagende råvarer. Især kartoffel-kroketterne var formidable. De var lavet med confit af andelår, og gæsterne elskede de kartofler. Sellerien var også OK. Kødet var særdeles mørt og velsmagende. Sovsen - undskyld saucen - var nærmest en glace: Utroligt klistret og utroligt koncentreret. Ja - den var næsten for meget, sovsen. Det kan også skyldes, at der var rigeligt af den, og så kommer man så let til at overdosere. For den var velsmagende. Men den var også ufatteligt kraftig. Den var baseret på indkogte bær og dermed også ganske syrefuld. En herlig ret, sagde gæsterne til tjeneren, da han bar tallerknerne bort og spurgte, om det havde behaget herskabet. - Men der kunne godt have været noget grønt på tallerkenen, sagde gæsterne. Og det er korrekt: Der var velsmag overalt på anretningen. Men det havde klædt retten, hvis alle de brune nuancer var blevet brudt af noget grønt. Bare nogle bønner, forårsløg, sukkerærter eller lignende. Det gode råd hermed være givet videre til Scheelsminde. Vinen havde prop Supertoscaneren virkede fint til anden. Den havde strejf af en klassisk Bordeaux-vin i sin stil, men havde også spor af samme finesse som i for eksempel en brunello. Men inden vi fik den anden flaske serveret, kom tjeneren og sagde, at den havde prop. Men den rare tjener viste al sin konduite i den situation. Han tilbød sporenstregs at skifte flasken ud med husets bedste brunello. God tjener. Flink tjener. Og den var dælme go' Den dvælede vi så stille og roligt over, mens de flamske malere fik endnu en tur i klogekassen. Værten listede væk fra bordet, og kokken tog forklædet på og åbnede endnu en stor foliebakke. Han tog nogle dejligt store tallerkner frem. Han tog en sprøjtepose frem med frugtpuré, og gjorde det modekokke er allerbedst til: Han trak nogle flotte striber hen over tallerkenen. Herpå dryssede han noget pistache-smuld og plantede en lillebitte busk af citronmelisse, så det lignede en ørken med en lille oase. Så åbnede han en lille foliebakke, hvori der lå fire syltede figner. De blev også anbragt pænt på tallerkenen. Og mens ingen lagde mærke til det, tog han den resterende lage fra foliebakken og drak sveskejuicen. Så anbragte han fire aflange porcelænsskåle med creme catalania på tallerkenen. Og til sidst satte han nogle små tuille - kiks - ned i cremen. Så smed han forklædet, hvorefter den servile tjener serverede for gæsterne. Han trak også den tyske eiswein på og skænkede for gæsterne. - Uhmmm lød det fra dem, da de smagte de delikate, tyske dråber. Må vi be' om regningen? Og hurtigere end sin egen skygge manøvrerede værten sig til bords og bød velbekomme til desserten. Creme catalania er en spansk udgave af den klassiske creme brulé. Men her var vaniljecremen smagt til med appelsin og kanel. Det tog den bestemt ikke skade af. Den var fyldig og lækker, var cremen, som lå under et fast låg af brændt sukker. Dog et tyndere lag end på den klassiske creme brulée. Fignen var, som den skulle være: Kraftig og spændstig og jublende sød. Den smagte også af middelhav. Efter den oplevelse rejste værten sig og spurgte, om nogle trængte til kaffe. Værten lavede nogle solide espressoer, ledte efter de medfølgende småkager. Men måtte konstatere, at husets 15-årige søn havde guffet dem indenbords, længe inden gæsterne kom. Gæsterne var tilfredse med maden. Og det er jo det vigtigste. Værten var også tilfreds, for dette var nemt. I alt kostede oplevelsen 1513 kroner. 1060 for maden og 453 for vinen. Alt fungerede perfekt. Det var utroligt nemt at anrette maden, og den så formidabel ud på tallerknerne. Kun én ting savnede vi den aften: Lidt grønt til hovedretten. Take away fra Scheelsminde Bestilles på: www.scheelsminde.dk Eller på 9818 3233

Forsiden


Breaking
Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem
Luk