EMNER

Kold catwalk

Julemand i uvant rolle midt i Nibes Skomagergade, hvor han søndag eftermiddag kommenterede handelsforeningens udendørs modeshow, hvor letpåklædte kvinder tog den kælige catwalk i pikant lingeri Foto: Flemming Møller Nielsen

Julemand i uvant rolle midt i Nibes Skomagergade, hvor han søndag eftermiddag kommenterede handelsforeningens udendørs modeshow, hvor letpåklædte kvinder tog den kælige catwalk i pikant lingeri Foto: Flemming Møller Nielsen

NIBE:Nibe Handelsforening spillede søndag eftermiddag i forbindelse med den ekstra juleåbningstid ud med et spektakulært modshow. Trods decemberkulden foregik det nemlig udenfor i Skomagergade, og så var fokus oven i købet rettet mod dameundertøj, så det blev lidt af en udfordring for modellerne, der alle er lokale.

Til at styre ”kattegangen” havde handelsforeningen hyret en af byens faste julemænd, der med næsten professionel færdighed kommenterede de minimalistiske beklædningsstykker og ikke tøvede med at opfordre til tilstedeværende mænd til at tænke deres koner ind, og besøge de medvirkende butikker.

Heldigt for arrangørerne og ikke mindst modellerne, brød solen frem et par timer før første af to omgange, og selv om temperaturen så sandelig ikke var til bare ben og maver, så var der ikke meget gåsehud at se på de lyse kvindekroppe, der let og med stor elegance tog turen på den røde løber, placeret i Skomagergade mellem de to torv, tættest på Skomagertorvet.

Det var Helle Sko & Lingeri, der leverer undertøjet, mens Malou, Tea & Møffe, Buksepigen og Style4you var på plads med lunt overtøj til modellerne, så de ikke var helt overladt til decemberluftens kulde.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.