Kold lungebetændelse boomer i Nordjylland
Se hvilke symptomer du skal være opmærksom på
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:52
NORDJYLLAND: Nordjylland har de seneste uger oplevet en stigning i antallet af tilfælde med "kold lungebetændelse" - og sygdommen har især ramt yngre skolebørn og yngre voksne.
Det fremgår af EPI-nyt fra Statens Serum Institut, der beskriver en stigning over hele landet, men mest udtalt i den nordjyske region og hovedstadsområdet.
Ifølge Statens Serum Institut er der p.t. tegn på en epidemi med Mycoplasma pneumoniae/MP, populært kaldet "kold lungebetændelse".
Der er konstateret flest tilfælde blandt børn i alderen 6 til 12 år samt yngre voksne, typisk børnenes forældre.
Symptomerne på kold lungebetændelse er især kraftig, tør hoste uden opspyt fra lungerne.
Modsat en almindelig lungebetændelse udvikler "kold lungebetændelse" sig noget langsommere og er mere langvarig. Og - trods betegnelsen "kold lungebetændelse" - vil man have feber.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.