Kold skoledag

Det var nogle kolde klasselokaler, eleverne på Biersted Skole mødte op i mandag morgen.

Børnepasning 20. december 2010 13:14

Den automatik, der skulle have tændt for fyret i nattens løb, fungerede ikke. Derfor var temperaturen nede mellem 10 og 14 grader, og det var for koldt til at gennemføre undervisning. I stedet blev indskolingen samlet i skolefritidsordningen, mens eleverne på 4. og 5. klassetrin samt udskolingen blev sendt hjem. Der var pasning af de børn, som ikke havde mulighed for at komme hjem. Sjette klasse kunne stadig gennemføre skoledagen. Her skulle eleverne lave julemiddag i hjemkundskab, og der skulle gang i ovnene, så det hjalp på temperaturen. Mandag forlød det, at fyret var kommet i gang, så dagen i dag, tirsdag, atter er en normal skoledag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...